Overgangsalder

Overgangsalderen er noget, alle kvinder, skal igennem men det

varierer meget, hvornår overgangsalderen starter og hvor kraftige

symptomerne bliver. Overgangsalderen er en periode på typisk 2-5 år

omkring det tidspunkt, hvor menstruationerne holder op (menopausen).

Menopausen defineres som det tidspunkt en kvinde ikke har haft nogen

menstruationer i et år. For danske kvinder sker det, når de i

gennemsnit er 51 år gamle. Men det afhænger bl.a. af, hvornår ens

mor holdt op med at have menstruation, af tidligere sygdomme i eller

operationer på æggestokkene samt vægt og rygning. Nogle kvinder

har brug for et hormontilskud, fordi generne går så voldsomt ud

over deres livskvalitet. Men for mange kvinder er hormoner ikke

nødvendigt, hvis du ellers er villig til at gøre en indsats selv.

Overgangsalder

uden hedeture og hormoner: Overgangsalderen

medfører en del kropslige forandringer grundet ændringer i kroppens

hormonale forhold. Det er almindeligt at opleve symptomer som

uregelmæssig menstruation, hede- og svedeture, træthed samt

symptomer fra urinvej og skede, f.eks. tørre slimhinder.

Det varierer meget

fra kvinde til kvinde, hvor intense hedeturene er i overgangsalderen.

Det kan opleves som sved og kulde og kan vare fra få sekunder til et

par minutter. Ofte opstår hedeturene om natten og forstyrrer søvnen.

Hedeture og svedeture skyldes manglen på de kvindelige kønshormoner;

østrogen og progesteron, og her kan hormoner hjælpe. Men er du ikke

vild med at tage hormoner, så kan du faktisk spise dig til færre

hedeture.

Hvad

kan du selv gøre for at lindre symptomerne: Hedeture: Det kan være en god

ide at spise 50 gram bælgfrugter om dagen, så du får nok

planteøstrogener, som kan reducere mange af de symptomer, der følger

med overgangsalderen. Især bælgfrugter, som fx bønner, sojabønner,

ærter og linser indeholder mange planteøstrogener. Hørfrø,

rugbrød og kål indeholder også planteøstrogener, men ikke nær så

koncentreret som i bælgfrugter.

Nogle forsker mener

at de fleste kvinder sagtens kan undvære hormoner i

overgangsalderen, fordi der er så meget, du selv kan gøre. Men har

du voldsomme gener, og går det ud over din livskvalitet, så bør du

overveje hormonbehandling, i hvert fald til du får energien og

overskuddet til at ændre på din livsstil.

Døjer du med

hedeture eller andre gener, som er relateret til overgangsalderen, så

kan følgende kostændringer hjælpe på hormonbalancen:

Spis 50 gram

bælgfrugter om dagen

Spis fisk 3-4

gange om ugen

Skær ned på

de blege kulhydrater (sukker og hvidt brød)

Drik masser af

vand i løbet af dagen

Dyrk din krop og dit

sind:

Dyrk motion –

30 min. om dagen

Lav

styrketræning 1-2 gangen om ugen

Sørg for

alene-tid

Værn om din

nattesøvn

Døjer du med

hedeture og svedeture om natten, så kan du ”snyde hedeturene”

ved at gøre en ekstra indsats:

Spis skyr og

banan en time inden sengetid, så undgår du at blodsukkeret

styrtdykker imens du sover

Tag varme

sokker på når du kommer hjem

Sov med et par

tynde bomuldssokker

Tag flere lag

tøj på om dagen, så du kan tage lidt tøj af, når hedeturene

kommer. Det hjælper kroppen til at regulere temperaturen.

Behandling

af symptomerne: Underlivsproblemer: Når der opstår en

infektion i kroppen, sker det ved, at bakterier eller svampe binder

sig til receptorer på hudens eller slimhindernes celler. Det er den

“indgangsdør”, de behøver for at kunne trænge ind i

kroppen og begynde at formere sig. Lykkes det dem kan trænge ind i

kroppen, begynder kroppens immunforsvaret at reagerer med en

inflammationsproces, hvis typiske kendetegn er irritation, kløe,

brændende fornemmelse, rødme og hævelse.

Hvis immunforsvaret

selv formår at stoppe invasionen, falder alt hurtigt til ro igen. I

modsat tilfælde kan tilstanden udvikle sig for til sidst at kræve

behandling med antibiotika. En effektiv løsning, men desværre med

den ulempe, at den skubber til problematikken omkring

antibiotikaresistens, forskerne har stigende opmærksomhed på. Og

nok løses antibiotikaproblemet her og nu, men behandlingen har den

iboende svaghed, at risikoen for tilbagevendende problemer øges og

igen kræver behandling med antibiotika.

Det skyldes, at

antibiotika desværre ikke kun gør det af med skadelige bakterier,

men også de ”gode” bakterier, som spiller en vigtig og central

rolle af kroppens naturlige forsvar. Derfor er der god grund til at

undgå denne løsning, hvis det kan lade sig gøre. Og når det

gælder vaginale gener, kan alternativer ligefrem give endnu bedre

virkning. Bare man sætter ind i tide.

En effektiv metode

til at blokere bakterier og svampes muligheder for at trænge ind i

kroppen er en såkaldt anti-adhesiv strategi: man forhindrer de

uønskede bakterier og svampe i at hæfte sig til cellernes

receptorer. Metoden er veldokumenteret, helt igennem naturlig – og

meget effektiv.

På apoteket kan du

finde en serie af håndkøbsprodukter til intimpleje, der tilbyder

effektiv forebyggelse og behandling af de tre mest almindelige

lidelser i vaginalområdet; bakteriel vaginose (bakterier i skeden),

skedesvamp/candida og vaginal tørhed.

Produkterne

genskaber den naturlige, vaginale flora, der i sig selv udgør den

bedste beskyttelse mod sygdomsfremkaldende bakterier og gærsvampe.

Derudover indeholder nogle af produkterne et naturligt kompleks

udvundet af aloe vera, hvilket benytter kroppens egne

forsvarsmekanismer til hurtigt og effektivt at sætte en stopper for

disse almindelige kvindeproblemer og deres typiske følger: Generende

udflåd, kløe, svie og smerte.

Kosttilskud: Knogleskørhed

(osteoporose) er defineret ved lav knoglemasse og nedbrydning af

knoglevævet. Sygdommen ses ved scanning af knoglerne typisk i ryg og

hofte. Med denne scanning kan man måle kalkindholdet i knoglerne

(knoglemineraltætheden, BMD).

Sygdommen rammer

især kvinder i årene efter overgangsalderen, hvilket skyldes, at

østrogenproduktionen ophører ved overgangsalderen. Det betyder, at

knoglemassen falder, og nedbrydningen af knoglerne går hurtigere end

genopbygningen.

Dagligt tilskud med

kalk og D-vitamin kan mindske udviklingen af sygdommen. En stor del

af vores knogler består af mineralet calcium (i daglig tale kalk).

Knoglerne skal livet igennem bruge kalk for at opbygge, reparere og

vedligeholde knoglevæv. Derfor er det vigtigt at få tilstrækkeligt

med kalk. Voksne har typisk brug for 800 mg kalk hver dag. Men det er

ikke nok bare at spise kalk: For at vores krop kan optage kalk fra

tarmen, er det nødvendigt med D-vitamin. D-vitamin mindsker desuden

udskillelsen af kalk i nyrerne og har en direkte stimulerende

virkning på de knogleceller, der opbygger knoglevævet og sikrer, at

kalken aflejres i skelettet. D-vitamin styrker også muskelkraften og

nedsætter derved risikoen for at falde.