Mavesyre

Mange

har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i

forbindelse med indtagelse af alkohol eller fedtrige måltider. Andre

kender til mavesmerter, hvor lysten til kaffe og stærk mad

forsvinder. Begge dele er ret almindelige symptomer, der kan have

sammenhæng med mavesyren. Der er sjældent tale om en alvorlig

sygdom, men det kan være meget generende, hvis man oplever det tit. Problemer

med mavesyre er ikke nødvendigvis det samme som at have for meget

mavesyre. Andre ting kan også spille ind, for eksempel mavesækkens

følsomhed over for mavesyren. Problemer

med mavesyre kan føre til tre forskellige sygdomme: halsbrand

(refluks), sur mave (dyspepsi) og mavesår (ulcus). Symptomer

på halsbrand Halsbrand

kaldes også for refluks. Halsbrand opstår, når mavesyren løber

tilbage til spiserøret og eventuelt helt op i svælg og mund. Det

føles som en sviende eller brændende fornemmelse bag brystbenet.

Det kan stråle op mod halsen – heraf navnet halsbrand. Hvis det

sure maveindhold kommer helt op i svælg og mund, kan man smage

syren. Dette kaldes sure opstød. Hvis

symptomerne står på over en længere periode, kan spiserøret blive

irriteret og betændt. Dette kan ses ved en kikkertundersøgelse og

kaldes spiserørskatar. Det er en ubehagelig sygdom, men den er ikke

farlig. I

svære tilfælde kan spiserørskatar føre til forsnævringer og sår

i spiserøret.

Hvorfor

løber der mavesyre op i spiserøret? Nederst

i spiserøret sidder der en lukkemuskel. Endvidere passerer denne del

af spiserøret gennem et hul i den muskelplade, der hedder

mellemgulvet. Mellemgulvet forstærker dermed spiserørets

lukkemuskel, således at systemet fungerer som en slags envejsventil,

der gør at mavesyren ikke glider op i spiserøret. Hvis

envejsventilen ikke fungerer ordentligt, det vil sige at

lukkemusklerne er slappe, vil mavesyren kunne glide op i spiserøret.

Denne tendens øges, hvis mavesækken indeholder megen mavesaft eller

mad, eller hvis der samtidig er noget, der klemmer på mavesækken

(for eksempel ved overvægt eller graviditet).

Hvad

kan man selv gøre for at undgå mavesyre-reflux? I

mange tilfælde er der ingen kendt årsag til denne tendens, men i en

del tilfælde er en eller flere af nedenstående faktorer medvirkende

årsag.

Ved overvægt presser

fedtet i bughulen mavesækken sammen. Herved er der forhøjet tryk

inde i mavesækken. Maveindhold vil derfor have tendens til at blive

presset op i spiserøret. Det samme gør sig gælende hvis man er

forstoppet. Vægttab reducerer tendensen til

mavesyre-reflux.

Risikoen

for mavesyre-reflux stiger, jo mere mavesækken er udspilet af mad.

Risikoen vil derfor øges efter store og især fede måltider, hvor

maden er længe i mavesækken, før den passerer videre til tarmen.

Især chokolade, peppermynte, kaffe og alkohol hæmmer lukkemusklens

funktion.

Hvis

man undgår at overfylde sig, reduceres risikoen for

mavesyre-reflux.

Rygestop

kan også reducere risikoen for mavesyre-refluks.

Når

man ligger ned, kan tendensen til mavesyre-reflux forværres på

grund af tyngdekraften. Dette kan afhjælpes ved at bruge en ekstra

hovedpude eller at lægge et par bøger under sengebenene i

hovedenden.

Under

graviditet presser den forstørrede livmoder mavesækken sammen.

Herved er der forhøjet tryk inde i mavesækken. Maveindholdet vil

derfor have tendens til at blive presset op i spiserøret. Endvidere

fører den ændrede hormonbalance til en generel afslapning af

spiserørets lukkemuskel, som også gør at mavesyren nemmere glider

op i spiserøret.

Er

symptomerne på mavesyre-reflux sjældne, for eksempel mindre end

fem dage per måned, kan man benytte sig af håndkøbsmedicin fra

apoteket.

Symptomer

på sur mave Sur

mave kaldes også dyspepsi. Sur mave

viser sig ved smerter og ubehag i den øverste del af maven. Samtidig

kan man have øget tendens til halsbrand og sure opstød.

Hvorfor

får man sur mave?

Oftest

forekommer sur mave i forbindelse med spiserørskatar, som

skyldes at man får mavesyre op i spiserøret (refluks). Dette føles

oftest som halsbrand eller sure opstød. Årsagen til dette kan

enten være, at den øvre mavemunds-muskel ikke lukker ordentligt på

grund af mellemgulvsbrok, øget tryk i maven på grund af for

eksempel forstoppelse, graviditet eller overvægt, rygning eller

alkoholmisbrug

Mavekatar

(funktionel dyspepsi): Er en meget hyppig tilstand hvor man ikke kan

påvise sygdomsforandringer i mavetarmkanalen på trods af at der er

symptomer.

Bivirkning

til medicin: Mange lægemidler kan give sur mave/ dyspepsi og

mavesår som bivirkning. Som eksempel kan nævnes NSAID-præparater

og salicylater, der er medicin, der bruges til blandt andet

gigtpatienter og som smertestillende medicin.

Mavesår giver

lignende symptomer og kan være svær at adskille fra spiserørskatar

ud fra symptomerne. Har man samtidig vægttab eller sort afføring,

er det vigtigt at kontakte en læge for at få undersøgt, om det er

mavesår. Mavesår skyldes i op til 9 ud af 10 tilfælde en bakterie

som hedder “helicobacter pyleri”. Denne bakterie kan

fjernes ved hjælp af en kraftig kur med mavesårsmedicin og

antibiotika, hvorved risikoen for at få et nyt mavesår nedsættes

betydeligt.

Andre

årsager kunne være irriteret tyktarm, som ofte viser sig ved

smerter der lindres i forbindelse med toiletbesøg. Irriteret

tyktarm skyldes ændret bevægelsesmønster i tarmene.

Alkoholoverforbrug:

for meget alkohol skader slimhinden i spiserøret og kan medføre

mavesyrerelaterede symptomer.

Herudover

findes der en lang række mere sjældne sygdomme som vil kræve

henvisning til en speciallæge, såsom blødende tarmbetændelse

(Colitis ulcerosa ) og Crohns sygdom.

Hvad

kan du selv gøre?

Gå

til din læge og find ud af hvad årsagen til dine symptomer er. Når

I har fundet ud af hvad årsagen er, så følg behandlingen til

ende.

Virker

behandlingen ikke, så gå til lægen igen. Langt de fleste tilfælde

af spiserørskatar og mavesår kan behandles

effektivt med mavesårsmedicin og eventuelt antibiotika

Stop

med at ryge

Undgå

alkoholoverforbrug

Undgå

store, fede, stærkt krydrede eller sene måltider

Vær

forsigtig med kaffe

Ved

natlige gener kan man forsøge at sætte klodser under hovedenden på

sengen, så hovedgærdet hæves lidt.

Vægttab

hvis du er overvægtig

Undgå

sene og store aftensmåltider da det kan øge den natlige

syreproduktion

Undgå

citrusfrugter, tomater, kaffe, sure bær, sodavand

Hvad

er faresignalerne?

Blodig,

sort eller tjæreagtig afføring

Kvalme

eller opkast med blod eller kaffegrumsagtigt opkast

Ufrivilligt

vægttab

Bleghed

og træthed på grund af jernmangel som ikke kan forklares på anden

vis

Pludselige

svære mavesmerter

Synkebesvær

eller synkesmerter

Udfyldning

i maven

Alle

disse symptomer kræver, at du kontakter en læge da tilstanden kan

forværres uforventet.

Symptomer

på mavesår

Mavesår

kaldes også ulcus. Mavesår kan skyldes infektion med bakterien

Helicobacter pylori. Årsagen kan også være langvarig brug af

acetylsalicylsyre, ibuprofen eller visse slags gigtmedicin på

recept. Mavesår skyldes ikke nødvendigvis forhøjet produktion af

mavesyre. Slimhinden i mavesækken eller tarmen kan af en eller anden

grund være blevet mere sart, så der lettere opstår sår.

Symptomerne

på mavesår kan være mange, for eksempel bidende eller brændende

fornemmelse ved øvre del af maven, kvalme og opkastninger

Hvad

er faresignalerne?

Blodig,

sort eller tjæreagtig afføring.

Kvalme

eller opkast med blod eller kaffegrumsagtigt opkast.

Ufrivilligt

vægttab.

Blodmangel.

Pludselige

svære mavesmerter.

Hvad

kan man selv gøre?

Tobaksrygning giver

en øget risiko for mavesår. Det er derfor en god ide at holde

op med at ryge

Hvis

man har særlig risiko for at få mavesår, skal man undgå medicin

(NSAID og acetylsalicylsyre), der kan give mavesår.

Hvis

man har symptomer, skal man gå til lægen og sørge for at blive

undersøgt ordentligt med en mavekikkert (gastroskop) for at finde ud

af om der er mavesår. Er man under 50 år, er det bedre med en prøve

for Helicobacter Pylori.

Behandling

med medicin mod for meget mavesyre Der

findes forskellige slags medicin mod for meget mavesyre, og mange

minder om hinanden i sammensætningen. Der kan dog være stor

variation fra person til person med hensyn til virkningen. Det kan

være nødvendigt at prøve forskellige præparater af. Ingen

af præparaterne helbreder, men de mindsker eller fjerner midlertidig

den irriterende mavesyre, der fremkalder symptomerne. Syreneutraliserende

medicin Syreneutraliserende

medicin indeholder basiske aluminium-, calcium- og

magnesiumforbindelser. De virker lokalt i mavesækken ved at

neutralisere mavesyren. Du

tager syreneutraliserende medicin efter behov – gerne efter måltidet

og lige før sengetid. Du får en virkning allerede efter 5-10

minutter, til gengæld varer virkningen ikke så længe – kun få

timer, da medicinen bliver tømt ud sammen med mavesækkens indhold. Syreneutraliserende

medicin kan påvirke effekten er anden medicin. Du bør derfor tage

dine forholdsregler og have et interval på 2 timer mellem

indtagelsen af de syreneutraliserende medicin og anden medicin. Har

du hyppige gener med for meget mavesyre, som gør det nødvendigt at

tage syreneutraliserende medicin flere gange i løbet af dagen, er

det en god ide at opsøge din læge. Dels risikerer du bivirkninger

som diarré eller forstoppelse. Dels har du brug for en anden mere

effektiv medicin og eventuelt en undersøgelse. Skumdannende

medicin Skumdannende

medicin, også kaldet antirefluksmiddel, danner en stærkt skummende

opløsning, der lægger sig som et låg oven på det sure

maveindhold. Det mindsker sure opstød og tilbageløb af mavesyre

(refluks). Du

tager den skumdannende medicin ca. 30 minutter efter et måltid samt

lige før sengetid. Virkningen varer i omkring 4

timer. 

Skumdannende midler kan købes på apoteket

bl.a. under navnet Gaviscon. Behandling med

medicin mod mavesår Medicin

mod mavesår nedsætter eller hæmmer produktionen af syre i maven,

hvorved symptomerne lindres og såret får mulighed for at hele op. Medicin

mod mavesår kan opdeles i 4 grupper: H2-blokkere H2-blokkere

(H2-receptorantagonister)

virker ved at hæmme histamin, som er det stof, der stimulerer

produktionen af saltsyre i mavesækken. H2-blokkere

nedsætter produktionen af saltsyre i din mave med helt op til 50-75

%. Du

tager H2-blokkere

enten én gang ved sengetid eller 2 gange daglig om morgenen og ved

sengetid. H2-blokkere

bør ikke bruges til børn under 15 år eller ældre over 65 år uden

først at have talt med lægen. Syrepumpehæmmere Syrepumpehæmmere

(protonpumpehæmmere) virker ved at hæmme det enzym, der er med

til at danne saltsyre. Herved opnås en hurtigere og

kraftigere reduktion af syreproduktionen end ved brug af

H2-blokkere. Hvis

du er i behandling med smertestillende, der sætter dig i risiko for

mavesår, kan din læge vælge at sætte dig i behandling med

syrepumpehæmmere for at undgå, at du udvikler mavesår. Syrepumpehæmmere

kan købes som håndkøbsmedicin på apoteket bl.a. under navnet

Pantoprazol. Sædvanlig

dosering af syrepumpehæmmere er 1 tablet dagligt. Slimhindebeskyttende

midler Slimhindebeskyttende

midler indeholder et basisk stof, der lægger sig som en beskyttende

hinde over et mavesår, så det får ro til at hele op. Stoffet er

mest virksomt i et surt miljø og bør derfor ikke kombineres med

syreneutraliserende eller syrehæmmende medicin. Slimbeskyttende

midler kan købes på apoteket bl.a. under navnet Balancid. Du

tager slimhindebeskyttende medicin 2-4 gange dagligt ½-1 time inden

et måltid samt ved sengetid Prostaglandinanaloger Prostaglandinanaloger

hæmmer udskillelsen af mavesyre og stimulerer desuden stoffer, der

beskytter mave-tarm-kanalens slimhinde. Prostaglandinanaloger

anvendes til at forebygge sår i mavesækken, hvis man er særligt

udsat for at udvikle mavesår. Du

tager prostaglandinanaloger 2-4 gange dagligt straks efter måltidet.

Den sidste dosis tager du ved sengetid.