Hudpleje
Huden er kroppens største organ,
som har mange vigtige funktioner. Den skal regulere din
kropstemperatur, kroppens væskebalance og beskytte kroppen mod
bakterier, snavs og kemikalier. Det er derfor vigtigt, at vi passer
godt på den.
Brug
milde produkter Hver
gang du vaske huden med sæbe, fjerner du hudens tynde beskyttende
fedtlag. Derfor er det vigtigt at vaske kroppen med noget, som ikke
forstyrrer kroppens fugtbalance for meget og at tilføre huden fugt
efter hver vask, så den ikke udtørrer og sprækker.
Renseprodukter: Kun 30% af danske
kvinder renser huden dagligt. Hvad mange ikke ved er, at huden ikke
bliver renset regelmæssigt, bliver den grå og trist, og der kan
lettere dannes urenheder i en fedtet hud.
Huden bør renses
hver dag, og gerne både morgen og aften. Udover at fjerne din
makeup, så udsættes huden også dagligt for rygning, forurening og
sol, og det øger mængden af frie radikaler, som har en negativ
virkning på huden. Gode
renserutiner: Rens huden både
morgen og aften og anvend et renseprodukt, der passer til dig og din
hudtype. Skyl grundigt med
lunkent vand, hvis du bruger gel. Tør rensemælk af
med vat eller en renseserviet. Brug skintonic efter
rensning – den kan duppes på huden i ansigtet og på halsen med en
vandrondel. Smør dag- eller
natcremen på huden, når skin-tonic’en er tør.
Ansigtscremer: Alle hudtyper har
brug for en fugtende ansigtscreme – også fedtet hud. En fugtcreme
hjælper huden til at kontrollere fugttabet i huden og holde huden i
den rette fugtbalance, så den hverken udtørrer eller begynder at
producere for meget talg og gør huden glinsende og fedtet.
Dagcreme
med UV-beskyttelse
Desuden beskytter fugtcremen huden
mod snavs, forurening og udtørring i løbet af dagen. Når UV-tallet
er over 3, er det også en god ide at bruge dagcreme med UV-filter.
Og tager du p-piller, er gravid eller i overgangsalderen, bør du
bruge dagcreme med UV-beskyttelse hele året rundt.
Anti-age
creme
Det er op til dig, om du bare vil bruge en
fugtende dagcreme eller om du vil have en creme med aktive stoffer
til opstramning af huden. Er du over 30, kan du sagtens begynde at
bruge en dagcreme med aktive stoffer, da huden stille og roligt
begynder at miste sin spændstighed. Rynkerne kommer som regel først
senere, men det er en god ide at forebygge tidligt.
Natcreme: Der er forskel på
effekten af en dagcreme og en natcreme. Dagcremerne er udviklet til
at beskytte mod fx forurening, sol, kulde, udtørring fra
aircondition eller computerskærme. Natcremerne er udviklet til at
genopbygge huden.
Huden genopbygger om
natten Om natten er
cellefornyelsen på sit højeste og huden skiller sig af med gamle
hudceller. En natcreme indeholder derfor typisk flere aktive stoffer
til at opstramme og genopbygge huden, hvorimod en dagcreme også
indeholder ingredienser, som hjælper huden til at forsvare sig mod
de ydere faktorer.
Anti-age
som natcreme Typisk indeholder
anti-age natcremer aktive stoffer som forebygger rynker og virker
opstrammende. Man kan med fordel begynde at bruge en anti-age
natcreme fra 30 års alderen, for her begynder huden at miste sin
spændstighed.
Overgangsalderen: Når
overgangsalderen indtræder, er det tid til at skifte
hudplejeprodukter. Ligesom at kroppen påvirkes af det faldende
østrogenniveau, så reagerer huden også på ubalancen i hormonerne.
Fedtet
og uren hud: Østrogenet er
medvirkende til at afbalancere niveauet af testosteron (det mandelige
kønshormon) i kroppen, så når mængden af østrogen falder, vil
mængden af testosteron stige. Det får produktionen af sebum til at
stige, og huden kan blive mere fedtet. Der er kvinder, der allerede i
40-års alderen oplever at få flere bumser og generelt uren hud.
Andre oplever mere hårvækst på hagen, hvilket skyldes den øgede
mængde af testosteron.
Grå
og udtørret hud: Østrogenet spiller
også en vigtig rolle i dannelsen af nye hudceller, så det vil tage
længere tid for huden at genopbygges. Der dannes samtidig mindre
fugt til huden og vi mister 30 procent kollagen (hudens elastik) de
første fem år efter overgangsalderen, så huden kan blive mere grå
og udtørret at se på og der kan hurtigt dannes flere rynker.
Pas
på solen: Der er heldigvis
meget, du selv kan gøre for at passe på din hud i overgangsalderen.
Først og fremmest bør du være ekstra varsom med at få solskader,
for din hud er mere skrøbelig. Det er også specielt i
overgangsalderen, at solen kan give pigmentpletter, det undgår du
ved at bruge en ansigtscreme med høj solbeskyttelse hele året eller
en solcreme ved siden af ansigtscremen.
Husk solbrillerne,
hvis du skal opholde sig i direkte sol. Det giver ekstra beskyttelse
på huden omkring øjene.
Antirynkecremer
strammer huden op igen: Der er også
gevinster at hente ved at bruge ansigtsrynkecremer, for de hjælper
huden til at blive mere spændstig igen. Gå efter de produkter, der
særligt udviklet til kvinder 50+, for de indeholder bl.a. den ekstra
fugt, som huden har brug.
Plej
din hud til natten: Plej og værn om din
hud, som du plejer sin krop. Huden har også brug for, at du får en
ordentlig søvn, for det er imens du sover, at huden arbejder og
genopbygges. Husk at rense huden hver aften, før du går i seng. Du
kan med fordel give huden ekstra næring med en god og fugtig
natcreme.
Fodpleje: Mange skænker ikke
fødderne en tanke, før sommeren kommer og tæerne skal blottes i
sandaler. Men fodpleje handler ikke kun om at have smukke fødder,
der ser velplejet ud. Du skal gå på dine fødder hele livet, så
der er god grund til at passe godt på dem.
Ordentlige
sko: Hvis du har
hælerevner, hård hud eller problemer med neglene, så kan det tyde
på, at du går i forkerte sko. Er dine fødder sammenklemte kan det
give indgroede negle og går du i træsko eller åbne sko, så kan
det give hælerevner og betændelse. Tips til god fodpleje:
Sørg for at
klippe dine tånegle jævnligt så neglens frie forkant følger
tåens afrundede facon.
Fjern hård hud
og sørg for at få velegnede produkter til hælerevner, så der
ikke går betændelse.
Gør det til en
vane at pleje dine fødder, som du plejer resten og kroppen. Husk fx
at smøre fødderne ind i en mild fugtighedscreme efter du har været
i bad eller før sengetid. Huden på fødderne har også brug for
fugt.
Tips
til smukke fødder:
Fjern evt.
rester af neglelak.
Giv fødderne
et lunkent fodbad, evt. med lidt badesalt eller kropsgel.
Skub
neglebåndene tilbage og fjern hård og død hud med en fodfil
Klip og fil
neglene og smør fødderne ind i fodcreme – især vigtigt at få
smurt hælene godt ind.
Evt. kan
neglene lakeres i en smuk farve.
Solcremer
til børn: Børn elsker at lege
udenfor, når solen skinner. Og med et par forholdsregler om den
rette beskyttelse, kan du også roligt sende dem afsted.
Solsikre
vaner: Der er god grund til
at beskytte børn mod solen, for jo oftere man udsættes for solens
stråler og solskoldninger i barndommen, jo større er risikoen for
at udvikle hudkræft senere i livet. Solcreme beskytter din hud mod
solens skadelige UV-stråler. Du bør derfor altid bruge solcreme som
solbeskyttelse, når du bevæger dig ud i solen i de varme
sommerperioder. Og du kan lige så godt give børnene de gode
solvaner ind med modermælken.
Børn under 1 år
bør ikke opholde sig i direkte sol. De bør altid dækkes til med
tøj og solhat. De skal nemlig ikke smøres ind i solcreme. Børn bør opholde
sig mindst muligt i direkte sollys mellem kl. 12-15 fra
april-september. I det tidsrum bør de primært opholde sig inden
døre eller i skyggen. Klæd børnene på
til sol, når de leger udendørs i de varmeste timer, også selvom de
opholder sig i skyggen det meste af tiden. Vælg løsthængende tøj
der dækker albuer og knæ og giv dem en solhat på, der beskytter
hovedet, ansigtet, nakke og ørerne. Der findes også UV dragter, som
indeholder et UV filter på mindst en faktor 50. Når I er på
stranden, skal du smøre dit barn igen efter badning, også selvom
solcremen er vandfast. Solcremen holder kun
nogle timer, da den svedes og slides af. Så smør på igen, hvis I
opholder jer længe under solen. Brug solcreme til
børn uden parfume og allergifremkaldende parabener. Det kan også være
en god ide at smøre en læbepomad med solfaktor i for at beskytte
læberne mod solens stråler og samtidigt give lidt fugt til læberne.
Høj
solfaktor til børn: Vælg en så høj
solfaktor som muligt til børn, for næsten alle bruger alt for lidt
solcreme og opnår derfor mindre end den halve faktor og derved
beskyttelse. Børns hud er ofte sarte og bør få den højest mulige
beskyttelse, så du kan roligt vælge en faktor 50+.
Aftersun: Efter en lang dag i
solen er det både rart og vigtigt for huden, at den får fugt. Dette
gøres bedst med aftersun lotion. Særlig i tilfælde, hvor du har
badet i saltvand, er det vigtigt at fugtiggøre huden med aftersun.
Solen giver energi og varme og kan gøre, at huden bliver tør og
trækker sig sammen. Derfor er aftersun lotion vigtig for netop at
blødgøre huden igen og gøre den smidig, som den helst skal være.
Åbningstider
Valby Apotek
Mandag-Fredag 09:00 – 17:30
Lørdag 09:30 – 14:00
Søndag 10:00-16:00
Stenløse Apotek
Mandag-Fredag 09:00 – 17:30
Lørdag 09:30 – 14:00
Søndag Lukket
Ryparken Apotek
Mandag-Fredag 09:30 – 17:30
Lørdag 09:30 – 14:00
Søndag Lukket
Ølstykke Apotek
Mandag-Fredag 09:30 – 17:30
Lørdag 09:00 – 13:30
Søndag Lukket
Godkendt af lægemiddelstyrelsen
Følg os på de sociale medier
Links
Copyright 2021 – Valby & Stenløse Apotek. Alle rettigheder tilhører Valby & Stenløse Apotek. Udviklet af Eggers-Lura IT Solutions