Normal hud
En normal hud er
hverken for fedtet eller for tør, og den ser glat og ensartet ud. Porerne i
huden er fine og meget lidt synlige. Selv om du ikke altid behandler din hud
optimalt, gør det ikke stor skade. Men hvis den skal holde sig sund, skal selv
normal hud tilføres fugt og beskyttelse.
Renseprodukter: Kun 30% af danske
kvinder renser huden dagligt. Hvad mange ikke ved er, at huden ikke bliver
renset regelmæssigt, bliver den grå og trist, og der kan lettere dannes
urenheder i en fedtet hud. Huden bør renses
hver dag, og gerne både morgen og aften. Udover at fjerne din makeup, så
udsættes huden også dagligt for rygning, forurening og sol, og det øger mængden
af frie radikaler, som har en negativ virkning på huden. Brug milde
produkter: Hver gang du vaske
huden med sæbe, fjerner du hudens tynde beskyttende fedtlag. Derfor er det
vigtigt at vaske kroppen med noget, som ikke forstyrrer kroppens fugtbalance
for meget og at tilføre huden fugt efter hver vask, så den ikke udtørrer og
sprækker. Undgå sæber eller
produkter, der indeholder alkohol, for det udtørrer huden. Du bør bruge nogle
oliebaserede produkter.
Gode renserutiner: –
Rens huden både morgen og aften og anvend et renseprodukt, der passer
til dig og din hudtype. –
Skyl grundigt med lunkent vand, hvis du bruger gel. –
Tør rensemælk af med vat eller en renseserviet. –
Brug skintonic efter rensning – den kan duppes på huden i ansigtet og
på halsen med en vandrondel. –
Smør dag- eller natcremen på huden, når skin-tonic’en er tør. Ansigtscremer: Alle hudtyper har
brug for en fugtende ansigtscreme – også fedtet hud. En fugtcreme hjælper huden
til at kontrollere fugttabet i huden og holde huden i den rette fugtbalance, så
den hverken udtørrer eller begynder at producere for meget talg og gør huden
glinsende og fedtet. Gå efter oliebaseret
cremer, som giver pleje, men forhindrer stramhed og dehydrering. Undgå
produkter, der indeholder alkohol, for det udtørrer huden. Dagcreme med
UV-beskyttelse: Desuden beskytter
fugtcremen huden mod snavs, forurening og udtørring i løbet af dagen. Når
UV-tallet er over 3, er det også en god ide at bruge dagcreme med UV-filter. Og
tager du p-piller, er gravid eller i overgangsalderen, bør du bruge dagcreme
med UV-beskyttelse hele året rundt. Anti-age creme: Det er op til dig,
om du bare vil bruge en fugtende dagcreme eller om du vil have en creme med
aktive stoffer til opstramning af huden. Er du over 30, kan du sagtens begynde
at bruge en dagcreme med aktive stoffer, da huden stille og roligt begynder at
miste sin spændstighed. Rynkerne kommer som regel først senere, men det er en
god ide at forebygge tidligt. Natcreme: Der er forskel på
effekten af en dagcreme og en natcreme. Dagcremerne er udviklet til at beskytte
mod fx forurening, sol, kulde, udtørring fra aircondition eller computerskærme.
Natcremerne er udviklet til at genopbygge huden. Huden genopbygger
om natten: Om natten er
cellefornyelsen på sit højeste og huden skiller sig af med gamle hudceller. En
natcreme indeholder derfor typisk flere aktive stoffer til at opstramme og
genopbygge huden, hvorimod en dagcreme også indeholder ingredienser, som
hjælper huden til at forsvare sig mod de ydere faktorer. Anti-age som
natcreme: Typisk indeholder
anti-age natcremer aktive stoffer som forebygger rynker og virker opstrammende.
Man kan med fordel begynde at bruge en anti-age natcreme fra 30 års alderen,
for her begynder huden at miste sin spændstighed.
Åbningstider
Valby Apotek
Mandag-Fredag 09:00 – 17:30
Lørdag 09:30 – 14:00
Søndag 10:00-16:00
Stenløse Apotek
Mandag-Fredag 09:00 – 17:30
Lørdag 09:30 – 14:00
Søndag Lukket
Ryparken Apotek
Mandag-Fredag 09:30 – 17:30
Lørdag 09:30 – 14:00
Søndag Lukket
Ølstykke Apotek
Mandag-Fredag 09:30 – 17:30
Lørdag 09:00 – 13:30
Søndag Lukket
Godkendt af lægemiddelstyrelsen
Følg os på de sociale medier
Links
Copyright 2021 – Valby & Stenløse Apotek. Alle rettigheder tilhører Valby & Stenløse Apotek. Udviklet af Eggers-Lura IT Solutions