Medicin: Allopurinol

Indikationer og anvendelse

Allopurinol bruges primært til behandling af kronisk urinsyregigt. Lægemidlet anvendes også til at forebygge høje urinsyreniveauer hos patienter, der gennemgår kræftbehandling. Allopurinol kan også ordineres til patienter med nyresten af urinsyretype.

Farmakologisk klassifikation

Allopurinol er en xanthinoxidasehæmmer, der reducerer dannelsen af urinsyre. Ved at hæmme enzymet xanthinoxidase, mindsker allopurinol produktionen af urinsyre i kroppen. Dette hjælper med at forhindre dannelsen af urinsyrekrystaller, som kan forårsage smertefulde ledinflammationer og nyreproblemer.

Dosering og administration

Den sædvanlige startdosis for voksne er 100 mg dagligt. Dosis kan gradvist øges hver uge, afhængigt af patientens serumurinsyreniveau. Vedligeholdelsesdoser varierer typisk mellem 200 og 600 mg dagligt. For børn er doseringen baseret på kropsvægt og varierer mellem 10 og 20 mg pr. kg dagligt.

Kontraindikationer og forsigtighedsregler

Allopurinol bør undgås hos patienter med kendt hypersensitivitet overfor lægemidlet. Patienter med nedsat nyrefunktion skal overvåges nøje og muligvis have nedsat dosis. Kombination af allopurinol med andre lægemidler, der påvirker nyrefunktionen, bør ske med omhu.

Interaktioner med andre lægemidler

Allopurinol kan interagere med azathioprin og mercaptopurin, hvilket øger risikoen for myelosuppression. Samtidig anvendelse af allopurinol med blodfortyndende midler såsom warfarin kan forstærke deres virkning. Diuretika, såsom thiazider, kan øge risikoen for allopurinol-relateret hududslæt.

Mulige bivirkninger

De mest almindelige bivirkninger ved allopurinol inkluderer hududslæt og gastrointestinale problemer såsom kvalme og diarré. Alvorlige bivirkninger kan omfatte Stevens-Johnson syndrom og toksisk epidermal nekrolyse. Levertransaminaseforhøjelser kan også forekomme.

Mekanisme og virkning

Allopurinol omdannes til sin aktive metabolit, oxipurinol, som hæmmer xanthinoxidase. Xanthinoxidase er et enzym, der er involveret i omdannelsen af hypoxanthin til xanthin og xanthin til urinsyre. Derved reduceres koncentrationen af urinsyre i plasma og urin, hvilket mindsker risikoen for urinsyrekrystallisation.

Specifikke patientinstruktioner

Patienter skal instrueres i at tage allopurinol regelmæssigt, selvom de ikke har symptomer på gigt. Det er vigtigt at drikke rigeligt med væske for at forhindre nyresten. Patienten bør informeres om at rapportere enhver form for hududslæt, da dette kan indikere en alvorlig reaktion. Overvågning af lever- og nyrefunktion anbefales under behandlingen.